Men jeg var ene...
For uanset hvor meget man selv er forårskulret, så kan man ikke forvente - eller med magt bringe andre i samme ekstatiske forårskulleri-fornemmelse.
- Så nu sidder jeg her mange timer senere i den meget renere havestue og skriver mine "universarier" - godt og grundigt bragt ned på jorden, mens jeg tænker over at jeg burde vælge legekammerat efter hvilken leg jeg vil lege... medmindre jeg vil lege helt alene.
I morgen vil jeg gå igang igen - denne gang uden forventninger til andre menneskers forårsfornemmelser og romantiske følelser ... eller mangel på samme - for når solen skinner og man er fyldt til randen af vår - så kan man godt nyde det alene.
