Bangkok

Det er da godt at der er internet cafeer paa det meste af kloden! Her I Bangkok glaedes vi over livets mange facetter og farver - baade bogstaveligt talt og i overfoert betydning. Thaierne forsoeger - ganske som egypterne - at faa lidt ekstra kroner ud af os, men er heldigvis ihaerdige paa en paen maade. Vist er her varmt! og det Guesthouse vi bor paa, har billige vaerelser med kun koldt vand - men det goer ikke noget, her er jo saa varmt. vi bor her for 280,- pr. vaerelse, pr. nat, hvis du deler det med 6,3 har du det i kroner. Maden er simpelthen uovertruffen, og kan spises baade paa restaurant og fra gadekoekken. Vi tager lige en dag mere her i Bangkok, foer vi nok smutter en tur til Phuket.
Masser af kram fra rejsende MAC-bruger
Mette

Man skal ikke smide med sten når man bor i et glashus!

Nu er sørgetiden over min trafikdræbte hund overstået, kæresten og jeg har købt ny hundehvalp! Derfor er der heller ikke sket meget her på bloggen.

Vores glæde over hvalpen Mollie er stor, trods det faktum at uvidende individer forsøger at slå skår i glæden. Men vi er ligeglade - vi ved bedst - vi står midt i det. Vores hundehvalp er nemlig en American Staffordshire Terrier, også kaldet Amstaff, muskelhund eller kamphund. Det var hende vi faldt for, og vi søgte ikke efter en bestemt race.

Det er i orden, at omgangskredsen har sine meninger, men at en enkelt - på grund af fordomme -  ligefrem afskærer sig selv og hele familien fra samværd med en hund de aldrig har oplevet, og dermed os – det er jo barnligt. 

Heldigvis er hele resten af vores familier og hele den yderligere omgangskreds voksne nok til at forstå, at hundehvalpen trods alt formes af ejeren, og de nyder heldigvis også vores dejlige hund og hendes dejlige sind. I min omgangskreds findes en hunderace som ikke har ry for at være bidsk eller farlig - ikke desto mindre, har samme hund snappet og bidt efter mig 2 gange. Vores Mollie har endnu ikke gjort nogen noget.

På den anden side ved vi jo også allesammen at alle sorte stjæler, alle franskmænd spiser snegle og hvidløg, alle jøder tilbeder penge, alle kamphunde er utilregnelige og alle svenskere tager til Danmark for at drikke sig fulde i elefantøl .... eller?

Tvivlen bør komme den anklagede til gode - og min verden er ihvertfald ikke sort/hvid på dén måde. Som en kendt politiker engang sagde: "man har et standpunkt til man tager et nyt" - Se dét var en ÆGTE og dygtig politiker som mange wannabee's kunne lære af!

Havens lyksagligheder

Foråret tager pusten fra mig! Mor ringer i går og spørger om jeg vil give en hånd med i hendes have - og naturlivis vil jeg det - det skulle da bare mangle. Idag var det vores egen have der stod for skud. Det gamle skur blev påbegyndt revet ned, med hjælp fra min far, min ven og min elskede. Fik også lånt søsters van og tog en tur med skrammel på forbrændingen. Jeg fik faktisk kasseret noget!!! døøøøøøøøgtiiiii!!!

Og dér på forbrændingen - midt i affaldssorteringen slog det mig igen...

Det er et frygteligt brug-og-smid-væk samfund vi lever i - og jeg skammer mig lige præcis så meget som det forventes af mig, og måske endda mere.

Tilbage til foråret - haven ser værre ud end ever, min krop værker og jeg er træt som bare fanden. Jeg tænker på mit arbejde og på om alt går som det skal mens jeg er væk, hvilket er forkert og ikke mit ansvar ... meeeeen.

I morgen går det løs i haven igen - men vi elsker jo foråret og drømmen om den smukke, frugtbare og hyggelige have - ikke sandt?

Det er søndag, der er ild i brændeovnen, sol bag de tynde skyer, Mathias er blevet hygget med og bespist med en hjemmelavet sandwich , vi har kigget skolebilleder og han sidder nu med et spil på sin playstation, tøj i vaskemaskinen, stærk ost på min mors hjemmebagte rugbrød, vin i glasset, discovery på tv'et og dyne på mig der daser i sofaen og nyder at være helt alene - uden min dårlige samvitighed og verdens bebrejdende øjne...

Aaaaaaaahhhh!!! - hvis man kunne købe dette på dåse, ville mit viktualierum være fyldt!

Så blev det vår

Våren er kommet i haven, og jeg sprang ud - (af sengen) - mødte solen med rejst pande og med glæden over at være til! Jeg var fyldt med gode intentioner, grønne fingre og en fantastisk arbejdsiver! Jeg vaskede tøj, hang det ud, vaskede noget mere, og gik igang med at forårsordne havestuen, simultant med 117 andre småting. Mit dejlige forårshumør måtte da smitte af på mine omgivelser tænkte jeg.

Men jeg var ene...

For uanset hvor meget man selv er forårskulret, så kan man ikke forvente -  eller med magt bringe andre i samme ekstatiske forårskulleri-fornemmelse. 

- Så nu sidder jeg her mange timer senere i den meget renere havestue og skriver mine "universarier" - godt og grundigt bragt ned på jorden, mens jeg tænker over at jeg burde vælge legekammerat efter hvilken leg jeg vil lege... medmindre jeg vil lege helt alene.

I morgen vil jeg gå igang igen - denne gang uden forventninger til andre menneskers forårsfornemmelser og romantiske følelser ... eller mangel på samme - for når solen skinner og man er fyldt til randen af vår - så kan man godt nyde det alene.

At starte forfra

Hvilken lettelse og glæde det var, at gå igang med alt tøjet der skal sorteres. Jeg nåede næsten igennem!

Hvilken sorg det var, at erkende hvor meget jeg pludselig ikke kan passe mere, og hvor dårlig jeg er til at kassere det jeg ikke bruger - for tænk nu hvis jeg liiiiige skulle bruge den las én gang mere? Og vi ved jo alle, at er noget smidt væk - står man kort tid efter og skal bruge det, selvom det ikke er blevet brugt i årtier - det er Murphys Lov.

Murphys Lov er det også, når jeg endelig tager mig sammen til at cykle de 8,8 km til arbejde for at kunne passe det frasorterede tøj (og det kræver en del selv-overtalelse) og det så sner og fryser til dagen efter.

Nogengange er man nødt til at starte forfra, nogengange flere gange...

Planlagt afslapning

Nu er det endelig weekend, og i stedet for at tage mig af alle de ting jeg BURDE tage mig af, har jeg igen foretaget mig en fænomenal overspringsbevægelse, ved at oprette denne blog. Så kan jeg bruge tid på den istedet - flot!

Vasketøjet ligger bogstaveligt talt i bunker og roder rundt omkring i huset og dermed også i mit hovede. Der er 117 ting jeg BURDE gå igang med - men vigtigst af alt, min mor skal fejres på onsdag - hun fylder 60 - og DET skal planlægges nøjere...

Jeg stresser allerede over det - og sofaen og den lune dyne holder fast på mig - og hov der ligger da også 2 stykker Toblerone på sofabordet fra gårsdagens synderier!

Om 2 timer SKAL jeg altså igang!