Havens lyksagligheder

Foråret tager pusten fra mig! Mor ringer i går og spørger om jeg vil give en hånd med i hendes have - og naturlivis vil jeg det - det skulle da bare mangle. Idag var det vores egen have der stod for skud. Det gamle skur blev påbegyndt revet ned, med hjælp fra min far, min ven og min elskede. Fik også lånt søsters van og tog en tur med skrammel på forbrændingen. Jeg fik faktisk kasseret noget!!! døøøøøøøøgtiiiii!!!

Og dér på forbrændingen - midt i affaldssorteringen slog det mig igen...

Det er et frygteligt brug-og-smid-væk samfund vi lever i - og jeg skammer mig lige præcis så meget som det forventes af mig, og måske endda mere.

Tilbage til foråret - haven ser værre ud end ever, min krop værker og jeg er træt som bare fanden. Jeg tænker på mit arbejde og på om alt går som det skal mens jeg er væk, hvilket er forkert og ikke mit ansvar ... meeeeen.

I morgen går det løs i haven igen - men vi elsker jo foråret og drømmen om den smukke, frugtbare og hyggelige have - ikke sandt?